Cybersikkerhed for forsyninger
Er jeres forsyning omfattet af de nye cyberkrav?
Siden juli 2025 gælder skærpede krav til cybersikkerhed for mange el-, varme-, vand- og affaldsselskaber – og ansvaret ligger hos ledelsen. Her kan I på to minutter se, om det gælder jer, og hvad I skal gøre først.
Gælder det jer?
- I er distributionsselskab for el eller gasja
- I har solgt mere end 13,9 GWh fjernvarme om året i to af de seneste tre årja
- I er et energiselskab med mindst 50 ansatte eller over 10 mio. EUR i omsætning og balanceja
- I er et spildevandsselskabja, uanset størrelse
- I leverer mere end 800.000 m³ drikkevand om åretsom udgangspunkt ja
- I er et mindre vandværknye krav er på vej – lovforslaget behandles i Folketinget
- I indsamler eller behandler affald og har mindst 50 ansatte eller over 10 mio. EUR i omsætning og balanceja
Det skal I kunne
- Ledelsen godkender sikkerhedsarbejdet og beredskabsplanen – og skal selv have viden om risikostyring.
- Melde en alvorlig hændelse hurtigt – første varsling inden 24 timer.
- Styre, hvilke leverandører der har adgang til jeres anlæg og systemer.
Start her
- Få svaret på papir. Er I omfattet, og ved bestyrelsen det?
- Lav listen over leverandører med adgang. Driftsleverandør, it-drift, fjernservice på anlæggene.
- Øv en hændelse. Hvem opdager, hvem beslutter, hvem melder – og til hvem?
Tilsyn: Energistyrelsen (energi og affaldsforbrænding) · Miljøstyrelsen (vand, spildevand og affald)
Siden er en oversigt
Det er ikke en juridisk vurdering af jeres virksomhed. Om I er omfattet, afhænger af jeres konkrete aktiviteter, størrelse og koncernforhold.
Grundlag: Lov om styrket beredskab i energisektoren (lov nr. 258 af 6. marts 2025), NIS2-loven (lov nr. 434 af 6. maj 2025), Miljøstyrelsens vejledning til vandsektoren (28. august 2025) og bekendtgørelse nr. 620 af 2. juni 2025.
StraSec · strasec.dk/branchekrav/forsyning · contact@strasec.dk · Opdateret 4. november 2026